BrylleTeaterbørnehusHvor livet læres gennem leg.
Et lille, varmt hus med plads til 8 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Vi bruger teaterpædagogik som aktivt værktøj i hverdagen og holder hver sommer forestilling for forældre og bedsteforældre.

“Vi øver os på at være modige sammen.”
– Hverdag i Brylle Teaterbørnehus
Det vigtige hos os
Fire steder hvor hverdagen bliver til et fællesskab
Vi tror på at børn vokser, når voksne tager dem alvorligt. Her er en smagsprøve på det, der gør Brylle til Brylle.

Støtteforening & forældresamarbejde
En aktiv bestyrelse, arbejdsdage og forældreudvalg som bidrager til hverdagen.
Se mere
Madmor, måltider & kost
Hjemmelavet, sund og varieret mad lavet i huset af vores egen madmor.
Se mere
Teaterpædagogik & læringsplan
Vi arbejder med følelser, fællesskab og personlig udvikling — gennem teater.
Se mere
Traditioner & arrangementer
Fastelavn, Lucia, høstfest, koloni og en årlig forestilling for familien.
Se mere
Vores årlige forestilling
Børnene er med fra brainstorm til billetsalg
Teaterpædagogik
Gennem leg skabes rummet for børns udvikling
I vores børnehus har vi valgt at bruge teaterpædagogikken som aktivt værktøj i hverdagen. Vi arbejder med følelser, konflikthåndtering, personlig udvikling og evnen til at agere som en del af fællesskabet — alt sammen gennem leg og forskellige teaterpædagogiske redskaber.
En gang om året afholder vi en rigtig forestilling for forældre og bedsteforældre. Der lægges mange timer i det, og børnene er med i alle processer: fra brainstorming og historiefortælling til skuespil, opsætning, kostumer og billetsalg i døren.
Børnehuset er et privat dagtilbud med plads til 8 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn.
Samarbejde mellem hjem og institution
Sammen skaber vi de bedste rammer for jeres barn
I Brylle Teaterbørnehus vægter vi et tæt og tillidsfuldt samarbejde med jer forældre højt. Vi ved, at et godt samarbejde mellem hjem og institution er en vigtig forudsætning for, at børnene trives, udvikler sig og oplever en tryg hverdag.
Vi ønsker en åben og ærlig dialog, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for jeres barn.
Vi håber, at I vil hjælpe med at
- Undgå at aflevere jeres barn mellem kl. 8.45 og 9.30, da vi i dette tidsrum spiser frugt og boller og holder samling. Det giver børnene ro, nærvær og fællesskab og en god start på dagen.
- Fortæl os om både stort og småt, der kan have betydning for jeres barns dag.
- Hold øje med, om jeres barn har skiftetøj og andet nødvendigt tøj i garderoben.
- Spørg os, hvis I er i tvivl om noget eller har brug for hjælp.
- Mød os med dialog, nysgerrighed og gensidig respekt — det er grundlaget for et godt samarbejde.
- Prioritér at deltage i forældremøder, fælles arrangementer og andre aktiviteter, hvor vi sammen styrker fællesskabet omkring børnene.
4 gange om året
Arbejdslørdage
Vi afholder fire arbejdslørdage om året, hvor børn, forældre og personale mødes om at vedligeholde og udvikle vores dejlige institution.
forældrevalgt
Bestyrelsen
Forældrevalgt og husets øverste ledelse. Her træffes de overordnede beslutninger, og der drøftes ønsker og tiltag for fremtiden. Der afholdes ca. 6 møder om året, og man vælges for en 2-årig periode.
for børnene
Støtteforeningen
Et underudvalg af forældre, der skaber ekstra oplevelser og fællesskab for familierne. Overskuddet fra arrangementerne går direkte til børnene — blandt andet til busture og den årlige forestilling.
Mad og måltider
Måltidet er meget mere end mad
I vores institution er måltidet en vigtig del af børnenes hverdag, hvor der er tid til nærvær, fællesskab og udvikling af gode vaner. Vi skaber trygge og hyggelige rammer, hvor børnene oplever madglæde, nysgerrighed og et rart fællesskab.
Når børnene har madpakker med hjemmefra, ser vi det som et fælles ansvar mellem hjem og institution at understøtte sunde madvaner.

Hjælpekokke
Vores madmor, Sanne, er uddannet pædagog og inviterer jævnligt en lille gruppe børn med i køkkenet som hjælpekokke. Her opstår nye venskaber på tværs af grupperne, og børnene bliver nysgerrige på mad og måltider.
- 106:15 – 07:30
Morgenmad
Vi åbner dagen med morgenmad og stille leg i fællesrummet.
- 209:00
Formiddagsmad
Friskbagte boller og lidt frugt og grønt til morgensamlingen.
- 311:45
Frokost
Varme og kolde retter — altid sunde og nærende efter kostrådene.
- 414:00
Eftermiddagsmad
Vuggestuebørn får husets mad. Børnehavebørn spiser deres medbragte madpakker.
Vores tilgang til madpakker
Vi har valgt ikke at lave en detaljeret madpolitik. I stedet tager vi udgangspunkt i de officielle kostanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og opfordrer til madpakker, der er varierede og nærende. For at skabe et godt spisemiljø har vi nogle få fælles retningslinjer:
- Madpakken består primært af almindelig mad — brød, grøntsager, frugt og pålæg.
- Vi prioriterer rolige og hyggelige måltider, hvor alle børn kan være en del af fællesskabet.
- Slik, saftevand, sodavand og lignende bliver hjemme.
Har I spørgsmål eller ønsker sparring om madpakken, er I altid velkomne til at kontakte os.
Her er der plads til barnet som naturligt tager hovedrollen, den som bedst finder sig bag kulissen — og den som vil begge dele.
Iris · Leder
Dagligdagen
En tryg rytme — fra åbning til farvel
En genkendelig hverdag med faste rutiner skaber tryghed for børnene og giver samtidig plads til leg, fordybelse, læring og spontane oplevelser. Vi veksler mellem at følge børnenes initiativer og planlagte pædagogiske aktiviteter — vælg mellem vuggestuen og børnehaven.
06:15 – 07:30
Huset åbnerMorgenmad og stille leg i fællesrummet07:30 – 09:00
Vi fordeler os på stuerneAflevering inden 8:4509:00 – 09:30
MorgensamlingFrugt og bollerFællesskab09:30 – 11:30
Teaterpædagogiske aktiviteterLæringsgrupper, leg og fællesskaber11:45
Frokost12:30 – 14:00
Leg og bevægelse på legepladsenUde året rundt14:00
Eftermiddagsmad · egen madpakke14:30 – 16:45
Leg og hyggeFarvel og tak for i dagAfhentning senest 16:45
Priser og tilskud
2026 priser for fuldtidsplads
4.182,00 kr
pr. mdVuggestuetakst · 0–3 år
Pr. md. og inkl. fuld forplejning.
4.182,00 kr
pr. mdBørnehavetakst · 3–6 år
Pr. md. inkl. formiddagsmad og frokost. Børnene medbringer selv madpakker til eftermiddagsmaden.
Det skal du vide
- Samme muligheder for søskenderabat som i kommunale dagtilbud.
- Fripladstilskud kan søges.
- 11 måneders forældrebetaling — juli måned er betalingsfri.
Skriv dit barn op
Bliv en del af det lille hus med det store fællesskab.
Send en uforpligtende henvendelse og kom forbi på en rundvisning. Vi glæder os til at møde jer.
Brylle børnehus tager deres arbejde med børnene alvorligt og har altid fokus på at skabe den bedste hverdag for de små.
Amalie · Mor til vuggestue- og børnehavebarn
Traditioner og arrangementer
Vi er medskabere af eget hus
Gennem året holder vi forskellige arrangementer — støtteforeningen gør et stort stykke arbejde for at give børnene gode oplevelser. Her er nogle af de faste traditioner, som er et hit hvert år. Datoerne hænger i garderoberne rundt i huset og bliver lagt på Famly.
Fødselsdage
Børnenes fødselsdage fejrer vi i samarbejde med jer i forbindelse med formiddagsmaden kl. 9. Afhængigt af, hvad I ønsker at medbringe, kan det erstatte et måltid — derfor er det vigtigt at aftale fødselsdagen med stuen, så vi kan korrigere med køkkenet. Da vi har mange børn, der holder fødselsdag, medbringes der maks. én usund ting og ingen slik.
Overskuddet ved arrangementerne går til børnene i teaterbørnehuset og har blandt andet været med til at betale for busture og forestillingen.
Godt at vide
Praktisk information i hverdagen
Her har vi samlet det, der gør hverdagen tryg og let — fra aflevering og afhentning til søvn, sygdom, tøj og ferie. Tryk på et emne for at læse mere.
Aflevering
En god start på dagen skaber de bedste rammer for dit barns trivsel. Der serveres morgenmad i fællesrummet mellem kl. 6.15 og 7.30. Herefter fordeler børn og personale sig på stuerne. Der kan vinkes farvel fra køkkenvinduet eller inde hos Bjørnene — det lykkes dog ikke altid, da vi ikke kan forlade de øvrige børn.
Når I afleverer, beder vi jer om at:
- tjekke jeres barn ind i Famly.
- sige godmorgen til en medarbejder, så vi ved, at jeres barn er kommet.
- fortælle os, hvis der er noget, vi skal være særligt opmærksomme på — fx hvis barnet har sovet dårligt, er ked af det, eller der er sket noget særligt hjemme.
Mange små børn holder af at blive taget op på armen ved afleveringen. Samtidig passer vi på vores egen krop, så vi kan være der for børnene i mange år. Derfor tager vi så vidt muligt imod barnet, mens det står på gulvet, eller når vi sidder ned.
Afhentning
Når I henter jeres barn, beder vi jer om at:
- tjekke barnet ud i Famly.
- sige farvel til en medarbejder, så vi ved, at barnet er gået hjem.
Hvis jeres barn bliver hentet af en anden end jer som forældre, skal vi altid have besked på forhånd. Det kan nemt registreres i Famly, hvor I også kan tilføje personer, der fast må hente jeres barn.
Ved afhentning fortæller vi gerne om dagens oplevelser. Er der behov for en længere eller mere følsom samtale, aftaler vi et tidspunkt med ro til dialogen. Vi beder om, at alle børn er afhentet senest kl. 16.45, hvor institutionen lukker.
Indkøring
Det er meget forskelligt, hvordan børn reagerer på at starte et nyt sted. Derfor anbefaler vi, at I afsætter 1–2 uger til en rolig og tryg indkøring. Børn spejler sig i de voksnes ro, og derfor er et godt samarbejde mellem hjem og institution en vigtig del af en god start.
Inden indkøringen laver I sammen med personalet på stuen en plan, som løbende tilpasses jeres barns behov. De første dage er mor eller far med en stor del af tiden, hvorefter vi trapper stille op, så barnet får flere og flere gode oplevelser på egen hånd.
I den første tid anbefaler vi korte dage. Når jeres barn viser tegn på at være trygt, planlægger vi den første middagslur i institutionen — de første gange er det vigtigt, at vi hurtigt kan få fat i jer, når barnet vågner.
Søvn
Søvn har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Derfor lægger vi vægt på et tæt samarbejde med jer forældre, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for jeres barns søvn.
Som udgangspunkt vækker vi ikke sovende børn. Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og tager samtidig udgangspunkt i det enkelte barns behov. Har I spørgsmål eller særlige ønsker, er I altid velkomne til at tage en snak med personalet.
Tværfagligt samarbejde & sprogvurdering
Vi har stor glæde af et tæt tværfagligt samarbejde med Assens Kommunes Forpost til Dagtilbud. Teamet består blandt andet af:
- Sundhedsplejerske
- Socialrådgiver
- Psykolog
- Tale- og hørekonsulent
Opstår der behov for sparring om et barns trivsel eller udvikling, kan vi — altid i dialog med jer som forældre — inddrage de relevante fagpersoner. Formålet er at sikre den bedst mulige støtte til barnet, familien og personalet.
Sprogvurdering: Vi sprogvurderer alle børn, inden de fylder 3,4 år, for at følge udviklingen hos alle børn. På Bjørnene sprogvurderer vi kun ved behov — altså hvis der er en bekymring, eller hvis I som forældre ønsker det.
Tøj, skiftetøj & garderobe
Vi er ude hver dag, så det er vigtigt, at dit barn har tøj til alt slags vejr: regntøj, termotøj, flyverdragt, hue/vanter, sko, gummistøvler og vinterstøvler — og året rundt en ekstra varm trøje. Alle børn bliver beskidte, når de leger og har det sjovt.
Praktisk fodtøj i den rigtige størrelse er vigtigt. For at støtte selvhjulpenheden er tøj og fodtøj, som barnet selv kan tage af og på, en god idé (fx velcrosko, termostøvler og løst tøj). Husk at skrive navn i alt tøj og fodtøj.
Skiftetøj: Dit barn skal have 2–3 sæt skiftetøj med (strømper, underbukser, bukser, bluse osv.). Tjek jævnligt, om der er nok tøj. Op til ferier tømmes garderoben helt, og størrelserne tjekkes.
Drikkedunk: Hvert barn medbringer en drikkedunk med navn, fyldt med vand hjemmefra. Den tages med hjem hver dag og rengøres.
Garderoben: Når du henter dit barn, beder vi dig hjælpe med at sætte sko og støvler op på bænken og hænge tøjet på plads.
Legetøj
Børnene må som udgangspunkt ikke have legetøj med hjemmefra. I kan vælge at medbringe en bamse, nusseklud eller anden tryghedsting, der primært bor i garderoben og hentes ved behov — husk navn på.
Har dit barn fået nyt legetøj, det gerne vil vise frem, er det ok — mor og far tager det blot med hjem igen ved afleveringen.
Legetøjsdag: Ind i mellem har vi legetøjsdag, som altid annonceres på Famly. Her må barnet medbringe 1 stykke legetøj (ingen larmelegetøj, iPads og lignende).
Sygdom
Når dit barn er syg, skal personalet have besked. Er der smittefare, informerer vi de øvrige forældre på Famly. Bliver dit barn syg her hos os, ringer vi til jer, så barnet kan komme hjem hurtigst muligt — derfor er det vigtigt, at vi altid kan få fat i jer.
Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefaler altid en “frisk” dag hjemme, inden opstart igen. Jeres barn skal kunne følge hverdagens aktiviteter både inde og ude.
Vi giver ikke medicin, medmindre det er på lægens anbefaling og doseret. Smertelindrende giver vi ikke, da det kan skjule barnets ubehag — har barnet brug for smertestillende, har det nok brug for en dag hjemme i trygheden.
Ferie & fridage
Børn har mindst lige så meget brug for ferie som os voksne, derfor ser vi gerne, at børnene holder løbende fri hen over året. Alle børn skal holde 3 ugers sommerferie, hvoraf de to uger skal hænge sammen.
Holder dit barn en fridag, vil vi gerne have besked på Famly af hensyn til planlægningen af dagen og køkkenet.
At være i institution er hårdt arbejde, og mange børn har en længere arbejdsdag end forældrene. Børn har brug for opladning — og den opnås bedst derhjemme.
Tøffetid
Til det gode børneliv hører en god portion tøffetid — den tid, hvor vi ikke gør så meget andet end at tøffe rundt sammen. Vi rydder lidt op, ser lidt tv, leger, keder os en anelse, laver mad sammen eller bare snakker.
Tøffetid er det modsatte af zoo-ture, cafébesøg og familiebesøg. Det er ofte den tid, hvor børnene for alvor får den opmærksomhed, som mange savner i en travl hverdag. Undervurder ikke betydningen af tøffetid for familiens mentale sundhed og trivsel.
Gode råd til ferien:
- Alle familiens medlemmer har brug for og krav på lige lang ferie — børn som voksne. Vær ikke bange for kedsomhed; det fører ofte til kreativitet.
- Pas på, at ferien ikke bliver overbooket med gøremål — der skal også være tid til at genfinde familie-melodien.
- En del af familielivet er også at kede sig — alene og sammen.
Lukkedage & helligdage
Vi har fire arbejdslørdage i løbet af et kalenderår — to i foråret og to i efteråret. Desuden holder vi sommerfest og julehygge. Datoerne hænger i garderoberne rundt i huset og bliver lagt på Famly.
På helligdage har Brylle Teaterbørnehus lukket. Derudover holder vi lukket:
- Fredag efter Kristi himmelfart
- Pædagogisk dag — anden fredag i januar og første fredag i september
- Juleaften, 24. december
- Nytårsaften, 31. december
Mød personalet
Mød alle ‘de voksne’ i børnehuset
Da vi er et mindre børnehus florerer vi voksne på begge stuer efter behov. Det giver et tæt bånd på tværs af børnehaven og vuggestuen — til de voksne — netop fordi vi dagligt er samlet alle sammen.
Ledelse

Iris
Leder
Børnehaven

Ida
Pædagog

Laura
Medhjælper

Mads
Tilkaldevikar
- Paulina
Paulina
Børnehave

Sanne
Madmor
Vuggestuen

Lea
Medhjælper
- Jonas
Jonas
Vuggestue
Bestyrelse og støtteforening
Forældrebåren ledelse — året rundt
Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en personalerepræsentant, lederen samt forældrevalgte repræsentanter og suppleanter. Sammen træffer de de overordnede beslutninger og drøfter ønsker og tiltag for fremtiden i Brylle Teaterbørnehus.
Der afholdes ca. 6 bestyrelsesmøder om året, og man vælges for en 2-årig periode. Vil du stille op, kan det meldes i god tid inden — og senest på — det årlige forældremøde. Støtteforeningen er et underudvalg af forældre, der skaber ekstra oplevelser og fællesskab for familierne.
Bestyrelsen
- Rolf
Rolf
Formand
- Carina
Carina
Næstformand
- Simon
Simon
Kasserer
- Amalie
Amalie
Medlem
- Maria
Maria
Medlem
Støtteforeningen
- Carina
Carina
- Pernille
Pernille
- Anna
Anna
- Amalie
Amalie